Pige træd varsomt
K.N Andersen / Ludvig Brandstrup

Ung og glad som en plag
var jeg selv engang.
Tankeløs jeg en dag
ind på scenen sprang.
Ak om du li'somjeg
drages af dens magt
- hør mit råd - gør det ej,
tag dig vel i agt.

Pige træd varsomt, thi scenen er skrå,
himlen er malet og slet ikke blå,
alle de stjerner, der tindrer om kap,
slukker man blot ved et tryk på en knap.

Hver en blomst, hvert et blad
af det grønne løv
ak, det er - se kun ad
maling, snavs og støv.
Der blir koldt i dit sind
som et dødens gys,
og du går som en blind
i det stærke lys.

Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå,
ønsk dig ej det, som du aldrig kan nå.
Alt, hvad du tror, er så yndigt og smukt,
blegner og falmer, når lyset er slukt.

Hvis en dag du blir træt
og vil være fri -.
Ak, det er ikke let,
så slås døren i.
Vejen ind - ser du, den
træder let man på.
Vejen ud - lille ven
den er tung at gå.

Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå,
før du ved af det, går spillet i stå
alle de sorger i verden du ved,
dem skal du møde, før tæppet går ned.