Jeg vil sjunge om en helt
vidt berømt ved sund og bælt,
om en herre kæk og bold,
om den tapre Tordenskjold.

Mens i vuggen han lå svøbt,
Peder Wessel var han døbt,
på fregattens skansevold
fik han navnet Tordenskjold.

Atten børn gik frem på rad
hos hans far i Trondhjems stad,
døtre seks og sønner tolv,
men kun én blev Tordenskjold.

Nål i hånd han havde få't,
men det våben var for småt,
på kanoner fik han hold.
De går an, sa'e Tordenskjold.

Engang på den svenske strand
gik han med sin flok i land,
da brød frem et rytterhold,
ville fange Tordenskjold.

En dragon stak hånden frem,
men han trak den aldrig hjem,
han ham troede i sin vold.
Den gang ej, sa'e Tordenskjold

Tordenskjold i søen sprang,
kuglerne omkring ham sang,
gennem bølgen dyb og kold
svømmed Peder Tordenskjold.

Tordenskjold han var polisk,
gik omkring og solgte fisk,
fjenden bag sin egen vold
narret blev af Tordenskjold.

Rask han voksed op på val
fra matros til admiral.
Ingen æres glimmer gold
dog fordærved Tordenskjold.

Skal til kamp på bølgens top
dannebrog i stavnen op
gid der bag dets røde fold
stå en helt som Tordenskjold!