Samarkand

Melodi: Thorstein Bergman - Dansk tekst: Poeten
Originaltitel: Om du nå'nsin kommer fram till Samarkand
 
Da jeg vågned', var der forårsduft omkring mig,
gennem vindu't strøg en morgenbrise ind,
i det klare solskin hilste alle ting mig,
og i puden var der aftryk af din kind.
Og jeg tænkte straks (for løgn har aldrig gavnet):
"Nu' der sket det, som vi talte om iblandt!"
Men jeg ønsker, du må få alt det, du savned',
hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand.
 
Og omkring mig hørtes livsmusikken spille,
som jeg aldrig mer' skal dele med en ven.
Og skønt hjertet kaldte på dig, tav jeg stille,
for jeg vidste, at du aldrig kom igen.
Og jeg græd måske, for nætterne blev svære,
men jeg håber, det blev drømmens land, du fandt,
så en anden bli'r, hvad aldrig jeg kan være,
hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand.
 
Hvor jeg færdes, syn's jeg, alting hilser fra dig,
- både sol og blæst og forår er som du.
Ja, jeg savner dig, men har dog noget af dig,
- det, du gav mig, det ta'r ingen fra mig nu!
Og fortæller din fornuft et fremmed sted dig,
at vi skiltes, er det bare ikke sandt:
I min tanke, tro og længsel er jeg med dig,
hvis engang du kommer frem til Samarkand!