På Samsø var en pige

Musik: Ukendt Tekst: Johannes Dam

På Samsø var en pige,
oh så skøn, så skøn,
hun sin egen Jørgen
elskede i løn.
Ja, men fader, moder
og en ældre broder
elsked verdens goder
oh, det var en skam!

Jørgen drog så vide
i den grumme krig
for sin mø at stride
eller ligge lig.
Rædsomt blev han såret
og fra slaget båret
med et hul i låret -
oh, det var en skam!

Jørgen til Hansine
otte breve skrev;
men den onde broder
røved hvert et brev.
Brevene han brændte,
og et falsk han sendte,
hvordan skal det ende?
Oh, det var en skam!

Her skal I nu høre,
hvordan brevet lød:
"Jeg er død i krigen
under sorg og nød.
Græd dog ej, du kære,
vores skolelære'
skal din trøster være ­-
oh, det var en skam!"

Hansine græd en måned
eller kanske fler;
men da de var gået,
græd hun inte mer;
hun med Gud og æren
ægted skolelæren,
lystigt fløjted stæren
(fløjtes)

Men på bryllupsdagen
vendte Jørgen hjem,
på et træben humped
han vemodigt frem.
På den bryllupsmorgen
den, han havde kåren,
netop gik i gården
oh, det var en skam!

"Jørgen," skreg Hansine,
"Er du rigtig vel?
Hvorfor har du skrevet,
du var sla'et ihjel?
Nu er det for silde,
her skal være gilde,
jeg skal ha' en lille!
"­oh, det var en skam!

Jørgen drog sin sabel
og sin bajonet,
stak den i sit hjerte
- døden den var let.
Under marmorstene
hviler Jørgens bene,
skønt af træ det ene­
oh, det var en skam!