Teksten er gengivet med forfatterens tilladelse.

1. Kære linedanser, udspændt

ligger foran dig,

selve livet
du fik givet,
gå nu kun din vej.

Du må turde træde ud,

hvor dit liv kun er dit.

Det briste eller bære må
dette ene skridt.

Give fra dig hvad du magter,

da ser du,
en dag du nåede ud

og danser til
 himmelens stjerneskud.


2. Kære linedanser, hop nu
ud ved siden af.

Se dig danse,

bare sanse,

gøre hvad du ka'.

Være én, men én iblandt.

Og mødes så du gror.

Ja vent dig meget fra den kant:

Denne er din jord!


Tro mig, når jeg siger til dig

det største –
det ser man kun i det små.

Og kigger du opad er himlen blå.


3. Kære linedanser, ser du

livet er et net,
øjeblikke, 

tro blot ikke,

dansen kun er let.

Og en dag gør livet ondt,

det ved jeg, at det vil.

For livet er et liv på trods,

smerten hører til.


Ud af sorgen vokser lykken

og livet 

i påskens evige fest.

De stærkeste rødder har træ'r i blæst.



4. Linedanser - vælge livet

hvilken er din vej?

Følge hjertet
uforfærdet.

Sige ja og nej.

Verden spørger tit hvordan

og alt for lidt hvorfor.

Der er så mange ting man kan

- stå for det du tror!


Gid du aldrig mister modet

og lader 

det onde uimodsagt.

Når viljen befries, - da falder magt.



5. Linedanser i det høje

dans vidunderligt!

For det næste

er det bedste:

Glæden ubestridt!


Tænk at få balancekunst

Så helt ufatteligt!

At modtage sin stang og snor

ganske kvit og frit.


Uanset om du nu tror det, 

så ved jeg,

at lyset brænder for dig!

Og kigger du op, er der nok en vej.