Tekst & Musik Knud Pheiffer, Hans Schreiber

En pige som hed Lise,
hun blev så glad for mig,
så hun skal ha´en vise
for hun er no’et for sig,
og den skal hedde:

Lille lise let på tråd,
Hun si´r altid: Gør det no’et -
gør det no’et?
Jeg er da ligeglad
Når bar’ vi følges ad

Og Lise er så velskabt
Jeg elsker hvert et gram
hun går med strikket bæues
jeg syn’s den er for stram
Men næh-næh-næh-næh

Lille lise let på tråd,
Hun si´r altid: Gør det no’et -
gør det no’et?
Hvis så fremt i fald
Det sidder som det skal

Og Lise var kun atten
da jeg ga’ sodavand –
vi traved’ hele natten
jeg spurgte: Går det an?
Det gjorde det, for

Lille lise let på tråd,
Hun sa’ bare: Gør det no’et -
gør det no’et?
Jeg er atten år
så længe vi kun går

Så gik vi et par nætter
og talte stjernedrys –
På Sjølunds fagre sletter,
der bad jeg om et kys -.
jeg vidste jo at

Lille lise let på tråd,
Hun si´r altid: Gør det no’et -
gør det no’et?
Og det sa’ hun flot
så started’ jeg så småt

Jeg kyssed’ hendes læber
så godt det lod sig gør’
Så spurgte jeg mistænktsomt:
Du har vist kysset før!?
Så tror jeg nok at

Lille lise let på tråd,
Hun sa bare: Gør det no’et -
gør det no’et?
Ka’ det såre dig
at jeg har øvet mig?

Så ga’ hun mig en guldring
hvor var jeg stolt af den,
indtil min fætter så den -
han kendte den igen --!?
Så fløj jeg hen til

Lille lise let på tråd,
Hun sa’ bare: Gør det no’et -
gør det no’et?
Det’ jo sket bye-bye
nu elsker jeg kun dig

Vi ta’r på bryllupsrejse
til Rom og Budapest -.
Så sa’ jeg, vi må først ha’
en vielsesattest - !
Hvad svarede så

Lille lise let på tråd,
Hun sa’ bare: Gør det no’et -
gør det no’et?
Bliver’ der mere lir’
fordi vi har papir

Vi nå’de aldrig længere
end til Lillebælt!
For mine sidste penge
jeg købte os et telt
og jeg må sige

Lille lise let på tråd,
Hun sa’ stadig: Gør det no’et -
gør det no’et?
Her er lev’ne hegn
og natten er vor eg’n

Vi hygged’ os i teltet
på vores ”Honeymoon”!
Hvordan det så end skete
så sprang der en bardum -
og teltet vælted’

ned på lise let på tråd,
Hun sa’ bare: Gør det no’et -
gør det no’et?
Ka’ det ikke stå,
så har vi dynen på

Så gjorde jeg mit fejltrin
da jeg fortalte om
min hovedrige onkel
og min egen fattigdom -
for så var nemlig

Lille lise let på tråd,
gå’t med ordren: Gør det no’et -
gør det no’et?
Ja – det gjord’ sågu’
hun er min tante nu-!!