Den glade vandrer kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej
den står mit hjerte nær.
Falderi faldera faldera,
falde ha ha ha ha ha ha
falderi faldera,
den står mit hjerte nær.

Den varme sol den er min ven,
og regnen er min bror.
Naturen, å, jeg elsker den.
Alverden er min mor.
Falderi. . . . .
alverden er min mor.

Jeg kalder skovens dyr ved navn,
og alle kender mig. .
Jeg ta'r dem varsomt i min favn
- og ondskab kendes ej.
Falderi . . . . .
- og ondskab kendes ej.

Jeg hviler mig i grøftens græs,
og kender ej til skam.
Når bonden kører med sit læs,
så vinker jeg til ham.
Falderi. . . . .
så vinker jeg til ham.

Den glade vandrer kaldes jeg,
for godt er mit humør.
Vorherre, giv mig lov at gå
på vejen, til jeg dør.
Falderi . . . . .
på vejen, til jeg dør.