Dansk folkemelodi - Tekst: Ukendt

Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne,
de herligste minder for mig trylles frem
ved tanken om dage så lyse og skønne,
som kun de kan være i barndommens hjem.

Der lærte min moder mig stedse at ære
den plet, hvor jeg lyset for første gang så -
hvor retsind og mildhed var barndommens lære -
der lærte jeg alt, hvad jeg nu lever på.

Hvor end jeg nu færdes, jeg tænker tilbage
på hjemmet, hvor dagene lykkeligt randt;
ej noget kan lignes ved barndommens dage -
kun minderne lever om tiden der svandt.

Jeg elsker den plet med det evige grønne,
de ældgamle mure, de vinduer små.
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne -
men det kan I andre vel ikke forstå.