Jeg er ikke som de andre
Irsk folkemelodi Tekst: Jens Bjørn/Jens Memphis
Jeg er ikke som de andre,
jeg er noget for mig selv.
På landevejene vil jeg vandre
til den dag jeg må si' farvel.
Selvom natten er sort som tjære,
viser stjernerne mig vej.
Jeg finder altid et sted at være,
jeg skal nok finde vej til dig.
Pigen sover i sin køje,
hendes vindu' står på klem,
da pluds'lig hører hun nogen støje,
er det ham, er han kommet hjem?
Jeg er ikke som de andre ...
Hun løfted' ho'det fra sin pude,
lagde armen om sit bryst,
hun spurgte: Hvem banker på min rude,
længe før det er blevet lyst.
Han svared': Tag din lysestage,
gå til dør' n og luk mig ind,
for jeg har vandret i mange dage
gennem regn, pløre, frost og vind.
Jeg er ikke som de andre ...
Hun lukked' døren op med glæde,
modtog ham med kys og kram,
og hun løfted' sit sengeklæde
for at dele sin seng med ham.
Nu skinner solen på din rude,
jeg må op og gå min vej,
og alt vil være skønt derude, _
siden jeg har vær' t hos dig.
Jeg er ikke som de andre ...
Forfatter: Jørgen Kristiansen
Tres år det er Anne blevet,
tænk engang hvor tiden går,
så derfor har denne sang jeg skrevet,
og med den hun en hyldest får.
Hun er ikke som de andre,
hun er noget for sig selv,
hun skal med mig gennem livet vandre,
og det er godt nok hendes held.
Denne tekst ej småt er skrevet,
og det må I ku’ forstå,
for ellers når man de tres er blevet,
ja så skal man ha’ briller på.
Høreapparat er Anne
endnu ikke nået til,
men at det snart sker det må man sande,
for hun hører kun det hun vil.
Selv om hendes fod er lille,
så er levefoden stor,
at det var omvendt, jeg ønske ville,
det var bedre, det nok jeg tror.
For så ku’ hun måske finde,
sko hvormed hun kunne gå,
så at hun aldrig mer’ nogensinde,
stoppe vat skal i skoens tå.
At hun afgjort er den bedste,
er ej noget som jeg tror,
nej, ret det giver mig nok de fleste,
når jeg si’r, hun er Bedstemor.
Børnebørn kan være sjove,
jeg vil nødig lyde sur,
men hver gang de i vor seng skal sove,
bli’r jeg henvist til vores skur.
Glaskunst - og så - blomsterbinding,
hobbys, som hun syn’s er skæg,
hun laver det ej for egen vinding,
hun forærer det meste væk.
Tøj og smykker kan hun lide,
af det ind - hun køber stort,
for så kan hun da – det skal I vide,
jo få luftet sit visa-kort.
Nu jeg slutte vil min vise,
ellers bli’r den alt for lang,
nu syn’s jeg, vi skulle Anne prise,
hvad om I op fra stolen sprang.
Skal vi alle glasset hæve,
så skal Anne fra os få,
et rungende og trefoldigt leve,
og så skåler vi da derpå.
Læg i kurv
Afspil
