Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Povl Hamburger|Erik Bertelsen
Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
Rusker dem op til vågen flugt,
Jager dem mellem de favnede starnde,
Fylder med toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
På krydstogt fra Nordsø til Kattegat.
Dagen står høj over Limfjordens vande,
Beredning og sundog krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
Hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin egen agerjord
Med blikket forynget af luft og fjord.
Lyset slår blink over Limfjordens vande
Tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
Vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
Og udve fjernt over verden strakt.
Længsel er saltet i Limfjordens vande
Her fik jeg fartens glød på kind,
Her blev med kølige stænk mod min pande
Viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
I kuling fra Hals og til Harboør.