Min kone og jeg ska’ på ferie i mor’n
Med flyveren til Spanien med Spies,
Så nu skal hun smøres med faktor på lår’n,
For hun er så rød som en gris,
- Men så fik hun sørme migræne
- Så jeg skal på ferie alene!

Jeg kan ikke få armene ned
Jeg kan ikke få armene ned,
Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged
Jeg ka’ ikke få armene ned.

Jeg ankom til Spanien og så mig omkring,
Og endte på bar samme nat,
Der sad der en sød, lille barmfager ting,
Ved baren og græd som besat:
”jeg har ingen steder at sove”
Og se, nu begynder det sjove!

 Jeg kan ikke få armene ned
Jeg kan ikke få armene ned,
Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged
Jeg ka’ ikke få armene ned  

På værelsesdøren der hang der et skilt,
Fra konen med følgende ord:
”jeg ved, du er ensom og keder dig vildt,
Så du får besøg af min mor”
Men svi’rmor tog ]flyet ve’ sijn’ a’
- Så hun er på ferie i Kina

Jeg kan ikke få armene ned
Jeg kan ikke få armene ned,
Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged
Jeg ka’ ikke få armene ned.

En aften jeg sad på min ynglingscafé,
Da traf jeg mit store idol,
Den skønne Madonna man ser på TV,
Kom hen for at låne en stol,
Hun spurgte, mens jeg spiste smørfisk:
”er du ikke Anker fra Tørfisk?”

 
Jeg kan ikke få armene ned
Jeg kan ikke få armene ned,
Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged
Jeg ka’ ikke få armene ned.

Da ugen var gået og ferien var slut,
Ja, så drog jeg hjem igen,
Jeg tænker dog stadig på kvinder og sprut,
Og solen og sandet såmænd,
Så næste gang konen får kvalme -
Så ligger jeg under en palme

Jeg kan ikke få armene ned
Jeg kan ikke få armene ned,
Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged
Jeg ka’ ikke få armene ned.