I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad
giv tid - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ blir grønt
må frosten det end kue
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer
giv tid, og bi på Herren stund,
- hans skønhedsrige kommer!