Go’aften i stuen mit navn er Karl Nielsen

Og nu vil jeg synge en vise om mig selv.

For vejret er dejligt og klokken er mange

Og fuglen den pipper højt, og hvad den ellers gør.

Lyt på hvem der vil, drag lære af min sang.

For snart ta’r jeg med toget og rejser bort herfra.

Min vise er ny. Jeg digted’ den i går.

Nu synger jeg den højt, og så rejser jeg herfra.

Og tralalulalaj – og bummelum

Jeg fødtes ved Fakse af tvende forældre.

Præcist oversat i en by der hedder Kvam.

Man kommer fra venstre, så går man til højre.

Forbi købmand Provstrup, og så ligger der et hus.

Et rødt lille hus, med blomkål op af muren.

Bag vinduet nærmast køkkenet, der så jeg dagens lys.

En seng og et bord, to stole og et skab.

Såd’n så stuen ud, hvor jeg først så dagens lys.

Og tralalulalaj – og salabim

Min mor hed Katrine, Louise, Sofie

Elvira, Sofie, Camilla, Ellenad.

Bertina, Constance, Sofie, Salome,

Mathilde, Sofie, Frederikke – far hed Kurt.

De var, har man sagt, et præsentabelt par.

Solide helt igennem, og aldrig på kredit.

Min far han var kusk, min mor var nærmest blond.

De tjente lige til føden. De var som folk er flest.

Og tralalulalaj – og hej for dig.

I skolen i Fakse, jeg lærte at stave,

Og læse og skrive og regne og fysik.

Vi var 33 elever i klassen, 

og læreren hed Petersen og gik med ulden vest.

Ved siden af mig, der sad en anden dreng.

Og bagest sad en dreng og en pige og en dreng.

Bag dem sad en dreng, og foran ham en dreng.

Og bagved sad en pige, to drenge og en dreng.

Og tralalulalaj – og himstregims

Den dag vi begyndte i skolen sagd’ læreren

Go’davs alle sammen, værsgo og sæt jer ned.

Så spurgte han også hvad vi hed også råbte jeg

Karl og nogen andre råbte Dorte, Kaj og Frits.

Og en råbte Jens, og en han råbte Lars.

Og en skreg Karl Emil, og så var det frikvater.

Vi ned, op igen og så sagd’ en Mathis

Og resten råbte Georg og så var det frikvater.

Og tralalulalaj – og skrummerum

Først gik jeg i første, så gik jeg i anden

Og tredje og fjerde og så, så gik jeg hjem.

Fik plads på et savværk og stablede bræder.

Og brædder og brædder, brædder hele dagen lang.

En del lagde jeg så’n, og andre lagde jeg så’n.

Og no’en lagde jeg til side og no’en for sig selv.

En del var for små, dem lagde jeg for sig selv.

Og no’en var for store, dem lagde jeg for sig selv.

Og tralalulalaj – og gakkelak

En del havde knaster, dem lagde jeg til side.

Og no’en var der orm i, dem lagde jeg for sig selv.

I no’en var der svamp, og i no’en var der bladlus.

Dem lagde jeg til side i en bunke for sig selv.

I no’en var der hul, dem lagde jeg til side.

En del var førsteklasse, dem lagde jeg til mig selv.

Jeg stablede eg, og bøg og birk og nød.

Så tog jeg til Amerika, en tur og hjem igen.

Og tralalulalaj – og pullimut.

Så gifted’ jeg mig med min hustru Agate.

Og vi fik en dreng og en pige og en søn.

Vi flytted’til Tåstrup, hvor de kom i skole

Og de blev studenter og blev gifte og fik børn.

Som voksede op, blev gifte og fik børn.

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn

Og jeg blev kusk og skilt og gift og far til 14 børn

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn

Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn….