Se dig ud en sommerdag
Fri
Tekst: Jeppe Aakjær,
1904
Melodi: Carl Nielsen, 1917
Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
Land
æfor og by æbag,
lærkesang og humler,
byg i skred og bær i
blost,
barneleg om frønnet post,
rugens dræ med duft af most
i drift om
brede gårde!
Danmark er et lidet land,
strakt fra nord til
sønder,
har dog brød til alle mand,
købstadfolk som bønder.
Rugen med
det svulne knæ
vokser langt i bakkens læ,
humlekop og pæretræ
får sol
mod hvide gavle.
Færgen med det brede bryst,
klædt i stål og
plade,
pløjer vej fra kyst til kyst
over bælters flade.
Kobberspir og
tag af tegl
ser sig selv i havets spejl,
langvejs ude hvide sejl
mod
grønne øer bovner.
Toget stønner tungt af sted,
højt sig rugen
løfter,
plagen står ved vangeled,
slår sig løs og snøfter.
Hyrden
kobler sine kø'r,
aftensuk i siv og rør,
fra den åbne smededør
går
lange skumrings-gnister.
Slider byen, danske mand,
alt for stærkt din
trøje,
tag et mål af Danmarks land
fra dets egne høje:
Synet, fjernt af
banker lukt,
bliver frit mod bælt og bugt
stemningsfyldt som
hejreflugt
om kvæld, når sol går under.