Bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude

Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund
planter dem i sine minders have

Underfulde børn med med røde hår
løber dristigt ud af byens senge
degnen går bag stærke brilleglas
i den fjerneste af alle enge

Trold i bakke er jeg ikke nu
skærer vinterskægget af min hage
fugleunger flyver op deraf
takker mig fra landets sommertage