Fra jeg i vuggen lå
O.Metra | W.Rantzau
Fra jeg i vuggen lå
Musik & Tekst: Olivier Métra/W. Rantzau
Fra jeg i vuggen lå,
ja, fra jeg var som så,
jeg blev så glad og kvik
ved regimentsmusik;
og da jeg så blev stor,
kom bort fra far og mor,
en lille løjtenant mit hjerte vandt.
Da pigebørn er uerfarene,
og han var løjtnant ved husarerne,
så røved han mit hjerte i galop,
endskønt jeg skreg til tyven: "Stop!"
Så jeg til Garden gik,
og en gardist jeg fik
forelsket i en fart,
uh! sikken knebelsbart!
Hans romerske profil
var i den rette stil;
men så fik jeg passion for en dragon.
Han svært beslået var med kronerne,
og tilmed løjtnant ved dragonerne,
så det var tydeligt, ja for enhver,
jeg blev hans lille hjertenskær.
Men tænk Dem, min dragon
han søgte permission
fra elskovs-regiment,
hvor tro han havde tjent;
og skønt min sorg var stor,
alt næste dag, jeg tror,
jeg fangede med list en tollerist.
Jeg sværmed for evolutionerne,
når rundt han kørte med kanonerne,
og derfor valgte jeg til kavaller
den søde lille kanoner.
Jeg mistede min skat,
han eksplodered brat,
for da kanonen sprang,
sang han sin svanesang.
Min stille tåre randt;
men snart min sorg forsvandt,
thi før jeg så mig om, en frier kom.
Ja, højst forunderlig er skæbningen,
for han var menigmand ved væbningen,
og dermed listen glad jeg slutte kan,
thi han er nu min ægtemand.