Når de lyse lærker synger over Danmark
Musik & Tekst: A. Callahan og Piet Hein

Når de lyse lærker synger over Danmark,
og lune briser vifter mod din strand,
og de gyldne agre gynger over Danmark,
så længes jeg mod dig mit lille land.


Og så mindes jeg det sommersind derhjemme,
de solskinsbygers lune rige spil.
Dine bølgers røst og bøgeskovens stemme
og véd det er hos dig jeg hører til.


Når de mørke skyer luder over Danmark
og marken ligger vintersortned hen,
og de kolde storme tuder over Danmark
så længes jeg mod dig mit land igen.


Og så kender jeg jo styrken under spøgen,
som vinterhærget trodsigt holder stand
og ved løvbrudstid står grøn igen som bøgen
så ved jeg, jeg har rod i dig, mit land.


Når den store verden lytter til en tanke,
et ord, en stor bedrift herhjemme fra,
så fornemmer jeg med fryd mit hjerte banke,
det er den stamme du er rundet af.


Og når alle veje åbnes over Jorden
for danske og for det vi vil og kan,
må min tanke gå med tak til dig i Norden...
jeg elsker dig, mit lille store land!