Fandens oldemor her, det er faneme mig.
Jeg har rejst, jeg har fløjet en helvedes vej,
og nu ser jeg, I sidder derned' og er svedt.
Det er bare, fordi I kun tænker på ét:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Jeg ved godt, hvad der lurer i jer's fantasier:
Det der kradser og klør, og en pige, der vil,
det har fanden skabt. Men vor herre hjalp til.
 
Kan De huske den aften, da Adam gik om
og fandt Paradis underlig fjollet og tom,
men så så han det figenblad, Eva had' fået,
og så slog det ham pludslig: "Her mangler sgu noet:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Jeg vil ud og se, hvad man får for en tier.
Sådden et liv i utugt, i synd og i skam,
det har fanden skabt. Jeg går over til ham."
 
Der var meget, som Noah fik med i sin ark,
der var hingste, som stod og gav hoppen et spark.
En giraf og en edderkop lå hos hinand'n,
så fik Noah ideen og slog sig for pand'n:
"Cigaretter, whisky og nøgne pier!
Så har man dog noget, mens vandene stier."
Så det sjette af budene, der handler om hor,
som vor herre har skabt, det blev strøget ombord.
 
Jeg ka huske, hvor det var et faens besvær
og få væltet Napoleon og Cæsar, de rær.
Det' vorherre for fin til, det' fanden der gør't.
Han tar tandsmilet frem, mens han hvisker i ør't:
Cigaretter, whisky og nøgne pier,
så falder sgu kejser'n og alle hans rig'r.
Både Franco og Castro og den slags mænd,
dem har fanden skabt, men han tar dem igen.
 
I de højeste krese er jeg sjældent løs
åbenlyst - for jeg'n diskret gammel tøs.
Selv Juliane af Holland, hun ved på en prik,
hvad der står i prins Bernhards forelskede blik:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Det er derfor han tar til de små kolonier.
Disse ægtemænd, som går ud a la carte,
dem har fanden skabt. Derfor har de det rart.
 
Selv i helvedes forgård er ikke så skørt,
som I har det i Danmark, så vidt jeg har hørt.
Hvordan ka'en regering endnu hænge ve,
når den brandskatter alt det, I mest trænger te:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Det er ikke så underlig, selvmord'ne stier.
At spolere forlystelseslivet med skat,
det har fanden skabt. Han var ædru den nat.
 
Hvorfor ruster I løs, mens I råber på fred?
Der' ikke den bombe, I ikke er ved.
Mens I rives og kives om hvem der har skyld'n
ska jeg gi jer recepten på fred og idyl:
Cigaretter, whisky og nøgne pier,
det' hostesaft, det' livseliksir.
Gi soldaten fri, la generalerne slås,
dem tar faen ve'. når det rigtig går los.