Oluf Ring 1945 - Karsten Thomsen 1945

Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
e himmel sæ udbre'r så vi',
e sol så klar i'e vand sæ spejler,
og lys og værremt strør
vos å e jord herner,
ja, det er køhnt, ja, det er dejle

Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårs ti'
e bøg sin blaj udbre'r så vi',
hvorunner små skovblommer frejle
står mell' e blaj og græjs
og lærre godt tefrejs,
ja, det er køhnt, ja, det er dejle

Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårs ti'
di små syngfowl er kommen hi,
og flagrend i e 10ft så glæjle
di synger med en lyst,
der smitter i vort bryst,
ja, det er køhnt, ja, det er dejle

Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårs ti'
den pigh, jen fremfor åll kan li',
hun sidder ved vos, og vi spejler
vos i hind øjens glans,
der rummer åll vor sans,
ja, det er køhnt, ja, det er dejle

Ja, det er køhnt, ja, det er dejle,
nær i den føhst forårs ti'
vi glæjes og beruses i
di toner, som forbi vos sejler.
Mit moersmål, din sång
hær dog den kønnest klång,
ja, det er køhnt, ja, det er dejle