Nu piber alle fløjter
Valdemar Wahl | Laugesen
Nu piber alle fløjter
Tekst: Vald. Wahl
Musik: Laugesen
Nu piber alle Fløjter, Maskinen gaar istaa,
nu fra vort Arbejd hjemad rask vi iler,
der kommer mig imøde to Øjne lyseblaa,
: saa trofast de i begge mine hviler. :
Du tager mine Hænder og kysser ømt min Mund
og spør´, om jeg er træt af Dagens Møje.
Ja, træt det var jeg Grethe, men nu i denne Stund
: jeg glemmer alt, hvad jeg har maattet døje. :
Saa gaar vi ned ad Strædet hjem til vort lille Bo,
vi stiger op ad lange, mørke Gange;
hver lille Krog er fattig, men her er Fred og Ro,
: her synger Grethe sine glade Sange. :
Vi lytter først ved Døren, saa gaar vi stille ind,
de sover trygt, vor lille Dreng og Pige;
der blomstrer røde Roser paa deres Barnekind,
: her er jeg Drot, her er mit Kongerige. :