På Sjølunds fagre sletter

På Sjølunds fagre sletter
Tekst: B. S. Ingemann, 1816
Melodi: Niels W. Gade, 1838

På Sjølunds fagre sletter
ved Østersøens bred,
hvor skoven kranse fletter
om engens blomsterbed,
hvor sølverkilden glider
nu ved ruinens fod,
dér stolt i gamle tider
en kongebolig stod.

I borgens gyldne sale
sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale
og lystig tidsfordriv.
Kong Valdemar dér bygged
så fast sit kongehus,
som det hans liv betrygged,
til verden sank i grus.

Med lystig jægerskare
på hviden ganger fløj
den konge tit med fare
hen over stub og høj,
men i den raske glæde,
ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede
og høre messesang.

I muld for længe siden
kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem tiden
går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde
sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde
ham suse vildt forbi.