København København
Victor Cornelius
KØBENHAVN – KØBENHAVN
Tekst & Musik: Victor Cornelius og C.V. Meincke
Solen skinner festligt ned på tårn og tag og spir,
byen vågner op, og tusind cykler snurrer,
Klubbens sidste gæster vakler hjem fra nattesvir
til den melodi som rådhus-duen kurrer.
Flaget smælder fra hver fra mastetop
klokken slår og garden trækker op:
København, København,
der er klang af fest og glæde i dit navn!
Se de slanke tårne hæver sig mod sky!
som en hilsen viden om fra kongens by!
Du bli´r stor, København,
men jeg kan da endnu ha’ dig i min favn;
stolt jeg synger, mens jeg hører rådhus-uret slå:
København med V og N og Ø og K!
Døgnet glider frem til sporvognsklemt og motorlarm,
lyset skifter grønt og rødt, og færdslen iler;
Københavnerinder går på Strøget arm i arm,
øjet skyder lyn, så selv betjenten smiler.
Luften svirrer under klokkers klang,
hele byen synger denne sang:
København København!
der er klang af fest og glæde i dit navn!
Se de slanke tårne hæver sig mod sky!
som en hilsen til din fest fra kongens by!
Du bli´r stor, København,
men vi kan da endnu ha’ dig i vor favn;
stolt vi synger, mens vi hører rådhus-uret slå:
København med N og S og Ø og K!