Bjarne Haahr 1986 - Jens Smærup Sørensen 1984
 
Jeg ejer både mark og eng,
og det er dansk natur,
og storbyfolk de roser den,
de glor og de går tur;
men jeg ser mest kun arbejdskrav
og mulighed for fold,
miljøpræk, værn og fredning, åh,
det gør mig klam og kold.
Alligevel er det lærkens sang
og kalvens bløde tunge
og kornets fine skær
og ræven med sin unge,
der holder mig i live
og får mig til at blive.
 
Min store stald er fuld af dyr,
som yder, hvad de skal;
jeg røgter fra en styringspult
og ser dem mest som tal,
det er jo nu en slags fabrik,
og målet hedder mønt,
for andet duer ikke, nej,
skønt det ku' være kønt.
Alligevel er det ...
 
Jeg sidder i mit førerhus
og lytter til P3,
mens giften bag mig kvæler al
slags skidt og skade-kræ.
De synger pænt om kildevand
og vår og blomsterskov,
så mine tanker om profit
de gør mig næsten flov.
Alligevel er det ...
 
Engang imellem kunne jeg
da ønske mig at bo,
et sted hvor ingen aner,
hvad man her gør ved en ko,
blot for at holde prisen lav
på mælk og smør og kød.
Hvis ingenting man vidste,
var det let at være blød.
Alligevel er det ...