Sorte Rudolf
Robert Norrby | Børge Müller
Om Sorte Rudolf kan danse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Det lærte han hurtigt af Lola,
så snart han var kommet i land.
Hun lærte ham tangoens fejltrin,
og han var en lærenem mand.
Om Sorte Rudolf kan danse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Det lærte han hurtigt af Gretchen,
så snart han var kommet i land.
Der faldt et par stjerner fra himlen,
dengang hun fik lært ham hvordan.
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Han elsker den første, han møder,
så snart han er kommet i land.
På kærtegn og favntag med mere
har Rudolf i høj grad forstand!
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan glemme?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Han glemmer hver eneste pige,
så snart han er kommet fra land.
Så synger han selv, så det gjalder
ud over det blinkende vand.
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!