Så længe skuden kan gå
Evert Taube ı Otto Leisner
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå,
er der så mer' du vil nå?
Nej, prøv engang at forstå,
at der er mange,
som aldrig et lysglimt kan få.
Og hvem har sagt,
du må ta' det for givet,
at der for dig kun er lykke i livet?
Hver gang en dag den er endt,
og du ser stjernerne tændt,
så tak for alle de dejlige ting, der er hændt.
Ja, hvem har sagt,
netop du ska' ku' høre og se,
høre bølgernes brus og kunne synge.
Og hvem har sagt,
netop du sku' ku' juble og le,
og som fuglen på bølgerne gynge.
Du har syn, du har sans,
klar din hverdag med glans,
ta' et kys eller to i en dårende dans.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå.
Og syn's du vagten er lang,
så lyt til natvindens sang,
og husk at snart klemter
klokken for dig:
ding-ding-dang.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå,
så har du slet ingen grund til at klage,
husk denne dag vender aldrig tilbage.
Fang hele stemningen ind,
og lad den fylde dit sind,
imens vi danser og drømmer
med kind imod kind.
Det er et tindrende held,
at vi lever, min ven,
og kan danse til skønne melodier.
Lad pengene si' e farvel, vi har livet igen,
og det byder på andre værdier.