Hvorfor skulle vi ikke være glade
Fri melodi
Tre sømænd kom marcherende, de gik i gåsegang,
og da betjenten spurgte, hvorfor de gik og sang,
jo, vi har netop drukket limonade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Forleden i en sporvogn betalte jeg en femmer,
han klippede tre huller og sagde: Tak, det stemmer!
Det var en billig tur, det må man lade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Vi har en kokkepige, hun er et værre svin,
hun knalder vores kopper og vores postelin.
Nu har vi kun tre dybe og tre flade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Hver aften inviterer jeg min skrappe svigermor,
for hun kan nemlig ikke finde huset, hvor vi bor,
for der er meget mørkt i vores gade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Nu har jeg sparet penge sammen og købt et stykke jord
og sået tre kartofler og håber på, de gror.
Jeg knækkede en rive og en spade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Hver morgen og hver aften, så gav jeg hunden mad,
den spiste og den spiste, til den var mæt og glad.
Det var en god og dejlig hund, vi havde,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.
Min veninde inviterede i går til fødselsdag,
så spurgte jeg hende, om hvad vi skulle ha´
vi skal ha´ flæskesteg og chokolade,
så hvorfor sku´ vi ikke være glade.