naar Skuden atter er hjemme,

dejlig er jo Øresund.

Men Lykken den finder jeg kun:

Hos Mor derhjemme i Kerteminde,

i hendes Hjerte vil Solen skinne,

naar jeg skal sidde igen hos hende,

hun hejser Flaget, naar jeg kommer hjem.

 

Kosten her om Bord er sløj,

til Middagsmaden der vanker

aldrig Spor af Syltetøj,

kun Peber og Sennep og Løg.

Hos Mor derhjemme i Kerteminde

jeg får det bedste, som Mor kan finde,

med Pandekager og Slikkepinde

hun kræser for mig, når jeg kommer hjem.

 

Klokken fem i Regn og Slud,

naar vækkeuret det kimer,

jeg af Køjen tørner ud,

paa Dækket med Spand og med Klud.

Hos Mor derhjemme i Kerteminde

skal Vækkeuret kun vække hende,

til Klokken elve jeg slumrer inde,

bag min Alkove, naar jeg kommer hjem.

 

Ovre der, hvor Pebret gror,

jeg vilde danse med Pi'rne,

men som yngste Mand om Bord

de regned mig ikke for Spor.

Hos Mor derhjemme i Kerteminde

der tjener Olga, min Sjæl veninde,

hun går til Præsten, den hulde Kvinde,

vi to skal danse, naar jeg kommer hjem.