Aften i nymånens tegn.
To står i mørket på kajen.
Pige og mand.
En fra sø, en fra land.
Kys har fortalt, hvad ord ikke kan.
Så tavshed. Til sidst siger han:

"Farvel da, min tøs.
Og hold dig nu kvik.
Jeg tilstår, mit hjerte gi' r
li 'som et stik,
imens jeg kysser dig nu.
Jeg elsker dig du.
Men skibet skal sejle i nat.
Men skibet skal sejle i nat.

Vi mødtes i sjov.
Vi sværmede lidt.
Men det, der var letsind,
blev alvor med et,
og du blev alting for mig,
nu er der kun dig.
Men skibet skal sejle i nat.
Men skibet skal sejle i nat.

Og intet på jord er så svært
som afsked med alt, man har kært.
Men skæbnen er ens i stort og i småt;
vi ved det, vi ved det så godt:

Vi lægger en plan.
Vi drømmer en drøm.
Vi kæmper os fremad
trods modvind og strøm mod det,
vi ønsker så hedt.
Så ser vi med et,
at skibet skal sejle i nat.
Ja, skibet skal sejle i nat."

Aften i nymånens tegn.
To står i mørket på kajen.
Pige og mand.
En fra sø, en fra land.
Alting er sagt. Nu står de der kun
i tavshed. Til sidst siger hun:

"Farvel da, min ven.
Og hold dig nu kvik ...