Der var engang en sømand som skulle til søs
så traf han en pige og gav hende et - 
kursus i søkort fra Dragør til Hveen .
Hun havde, det sa'e han ,de yndigste - 
øjne nogen pige havde haft i en havn
han sa'e nu ta'r jeg dig min skat i min 
favn og så sejler vi ud på en tørn,
vi gifter os straks og får masser af.

Solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin om - bord

Men pigen sa'e til søman'n hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit
løfte ,så kaldte hun fluks på sin far,
og far'n kom far'ne og sa'e hvad 
bedriver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en 
pige som gifter sig uden at få lov,
fordi så',n sømand vil ha' sig lidt

Solskin om bord..........

Men sømanden holdt li'så stædig på sit,
han ville sgu giftes i kjole og laksko
og høj hat og myrter og vest,
han lejed' det hele og red på en 
veksel for bryllup er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte i 
stadsen og vejret var lig'som bestilt,
og sagnet fortæller at nu er de,

solskin om bord.....