Den lille Ole med paraplyen
Peter Lemche | O. Jacobsen
O Jacobsen /Peter Lemche
Den lille Ole med paraplyen
ham kender alle små folk i byen.
Hver lille pige, hver lille dreng,
som sover sødt i sin lille seng.
Dog vil han først paraplyen brede,
og uskyld hygge om lejet sprede.
Så vil i drømme den lille fyr,
fortælle dejlige eventyr.
Han kan fortælle om stjerner klare,
om himlens hellige engleskare.
Og om den yndige milde fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig været,
og kærligt fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme sødt om guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.