Melodl: Knud Pheiffer - Tekst: Knud Pheiffer

Høje hæle, røde negle, læber ditto do,
er faktorer, som kan få manden til at glo.
Efterhånden er det blevet ham en fiks ide:
Sådan er en kvinde, nej, prøv engang at se
en lille pige i flade sko,
hun har kuløren, og den er go'.
Den smitter ikke af, nej, nej, den sidder fast,
den stammer nemlig ikke fra en pudderkvast.
Og hendes rødme er ikke 'rouge',
hun ta'r hver morgen den kolde douche,
hun er naturlig, det kan De tro,
den lille pige i flade sko.

Lille hue, halstørklæde, brun spadseredragt,
hun er alt for tækkelig, det har mange sagt.
Hun kan sagtens 'majes ud' med fjer og kæmpehat,
ja - men hvorfor sku' hun det? Ved De ikke, at
en lille pige i flade sko
kan gå fra Nyhavn til Vesterbro
på hele Strøget ubemærket og diskret,
hun går der nemlig ikke for at blive set.
La' kun de andre se 'dyre' ud
med store hatte og 'kalket hud',
hun går alene i fred og ro,
den lille pige i flade sko.

Verden vil bedrages og især den kloge mand,
kvinden ved det, og hun gør osse hvad hun kan.
Unge mand, hvad er det dog, du går og kigger på,
skal du ha' en kone så prøv om du kan få
en lille pige i flade sko
hun spø'r dig aldrig, hvor I skal bo.
Det er så ligegyldigt, hvor I slår jer ned,
når bare det I bygger på, er kærlighed.
Den stærke sminke den gør dig hed,
men hvis din lykke skal vare ved,
så ta'r du, hvis du er psykolog,
den lille pige i flade sko.