Elefantens Vuggevise
Mogens Jermiin Nissen|Harald H. LundNu tændes der stjerner på himlens blå,
halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille Jumbo, og visselul,
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante, den gamle struds,
og næsehornet, din onkel
Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven, skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød,
og den skal du bruge som rangle.
En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør
dem skal vi ha´ syltet i morgen!
Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter -
Ved vadestedet - med slebet klo,
der lister den sorte panter.
Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr -
nu sover du sødt allerede.