I en kælder sort som kul, allerdybest nede
var et prægtigt musehul og en muserede.
Skønt de levede lidt småt, havde musene det godt
de gik rundt og snasked' og blev aldrig vasket

seksten søde børn der var. Nej, hvor var de spændte
thi i dag hos musefar, var der bal i vente
hver en lille mus var glad, og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,bed sig selv i halen

nu en grankvist blev sat op, musemor holdt talen.
Derpå gik det hop i hop, rundt i hele salen.
Så kom julemaden ind: sildeben og pølseskin,
tællelys og kager, lutter gode sager

fire musefrøkner små, julemaden bragte,
ostepinde ovenpå, nå da, hvor det smagte
men den allermindste mus, tænk engang, det lille pus
tålte ikke smavsen, den fik ondt i mavsen

nu på ny i ring man for, alle peb af glæde
selv den tykke musemor, så man dansen træde,
men da morgenstunden kom, tænk var hele salen tom,
for til sidst kom katten, åd dem alle atten