I en kælder sort som kul
Fri
I en kælder sort som kul, allerdybest nede
	
	
  var et prægtigt musehul og en muserede.
	
	
  Skønt de levede lidt småt, havde musene det godt
	
	
  de gik rundt og snasked' og blev aldrig vasket
	
	
  
	
	
  seksten søde børn der var. Nej, hvor var de spændte
	
	
  thi i dag hos musefar, var der bal i vente
	
	
  hver en lille mus var glad, og til tidsfordriv på rad
	
	
  sad de midt i salen,bed sig selv i halen
	
	
  
	
	
  nu en grankvist blev sat op, musemor holdt talen.
	
	
  Derpå gik det hop i hop, rundt i hele salen.
	
	
  Så kom julemaden ind: sildeben og pølseskin,
	
	
  tællelys og kager, lutter gode sager
	
	
  
	
	
  fire musefrøkner små, julemaden bragte,
	
	
  ostepinde ovenpå, nå da, hvor det smagte
	
	
  men den allermindste mus, tænk engang, det lille pus
	
	
  tålte ikke smavsen, den fik ondt i mavsen
	
	
  
	
	
  nu på ny i ring man for, alle peb af glæde
	
	
  selv den tykke musemor, så man dansen træde,
	
	
  men da morgenstunden kom, tænk var hele salen tom,
	
	
  for til sidst kom katten, åd dem alle atten