Irsk folkemelodi Tekst: Jens Bjørn/Jens Memphis

Jeg er ikke som de andre,
jeg er noget for mig selv.
På landevejene vil jeg vandre
til den dag jeg må si' farvel.

Selvom natten er sort som tjære,
viser stjernerne mig vej.
Jeg finder altid et sted at være,
jeg skal nok finde vej til dig.
Pigen sover i sin køje,
hendes vindu' står på klem,
da pluds'lig hører hun nogen støje,
er det ham, er han kommet hjem?
Jeg er ikke som de andre ...

Hun løfted' ho'det fra sin pude,
lagde armen om sit bryst,
hun spurgte: Hvem banker på min rude,
længe før det er blevet lyst.
Han svared': Tag din lysestage,
gå til dør' n og luk mig ind,
for jeg har vandret i mange dage
gennem regn, pløre, frost og vind.
Jeg er ikke som de andre ...

Hun lukked' døren op med glæde,
modtog ham med kys og kram,
og hun løfted' sit sengeklæde
for at dele sin seng med ham.
Nu skinner solen på din rude,
jeg må op og gå min vej,
og alt vil være skønt derude, _
siden jeg har vær' t hos dig.
Jeg er ikke som de andre ...